Tandlægerne Grundtvigsvej
Nyheder
NYHEDER
Sidste nyt fra klinikken Den samlede nye stab på Grundtvigsvej
– billedet er fra det årlige strategimødesamlede nye stab på Grundtvigsvej

Nye tandlæger hos Tandlægerne Grundtvigsvej

Vi har ansat tandplejer Malou Jarlsnæs som vikar for Eva Svenningsen. Malou er først uddannet som klinikassistent og senere som tandplejer. Hun kommer fra et fuldtidsjob i Jels, hvor hun stadig er en dag om ugen. Hun er datter af tandlæge far og klinikassistent mor, så hun er nærmest opvokset i en tandklinik. Det har givet hende en rigtig god fornemmelse af faget, som vi håber at også vore patienter vil nyde godt af. Vi ser frem til samarbejdet.

Tandlæge Janne Staalsen erTandlæge Janne Staalsen ansat her på klinikken den 25.oktober 2010 på fuld tid.
Janne er 29 år og bor her i Viby med sin kæreste Jakob Hun er uddannet fra Århus Tandlægeskole i 2006 og har siden arbejdet i privat praksis i Århus og senest i Silkeborg.
Janne brænder særligt for kosmetisk tandpleje – dvs. at lave smukke smil samt at lave kirurgi.

Tandlæge Simon B. Skou er Tandlæge Simon B. Skouansat her på klinikken den 1. oktober på fuld tid men fra 15. november 3 dage om ugen.
Simon er 30 år gammel og bor her i Århus sammen med Eva. Han vil primært tage sig af Knud Brøndums patienter, mens han er på orlov. Simon er uddannet fra Århus Tandlægeskole i 2007 og har siden arbejdet i privat praksis i Århus C. Han udfører alle former for tandbehandling, herunder også implantatbehandling.

Karin Rasbech er den Karin Rasbech28. august 2010 ansat som bogholder her på Grundtvigsvej. Karin har altid arbejdet med regnskab og kommer fra en stilling i reklamefilmbranchen, hvor hun har arbejdet gennem flere år. Karin vil være på klinikken mandag, tirsdag og torsdag, hvor du er velkommen til at kontakte hende, hvis du har spørgsmål til dine regninger her hos os.
Vi er allerede meget glade for samarbejdet.

Nyt personale på Grundtvigsvej. Vi har fået to nye dygtige medarbejdere på Grundsvigsvej.

Vanessa Wenzel er pr. 22.februar 2010 ansat som vikar for tandplejer Anne Spogard, som er på barsel med barn nummer 2. Vanessa har tidligere været ansat på Grundtvigsvej som klinikassistent i flere år, men er nu efter endt uddannelse som tandplejer vendt tilbage til klinikken som barselsvikar. Vi er meget glade for Vanessas ”come back”, da hun kender arbejdsgangen på klinikken og de fleste af patienterne, og så har hun et fantastisk humør og ”gå mod”. Conni Thau er pr. 24.5.2010 ansat som barselsvikar for klinikassistent Hanan Ali-Khan.
Hun har tidligere arbejdet hos tandlægerne i Klostergade, hvor hun har færdiggjort sin uddannelse som klinikassistent. Vi glæder os til samarbejdet.Implantatkonference efterår 2009 i Monaco

Tandlægerne Grundtvigsvej har været på videreuddannelse igen. Vi har deltaget i en stor europæisk implantatkongres i Monaco, og er således opdateret igen inden for den seneste nye viden om implantater.

Nyt tilskud til plastfyldninger i kindtænder

Fremover skal plast erstatte sølvamalgam i de fleste fyldninger. Dette er bestemt af Sundhedsstyrelsen pr. 1. oktober 2008.
Sølvamalgam må kun anvendes i blivende tænder i særlige tilfælde, f.eks. hvor der ikke er mulighed for tørlægning af tanden eller ved vanskelig tilgængelighed.
Hos Tandlægerne Grundtvigsvej hilser vi det nye tilskud velkommen, idet vi i forvejen stort set allerede er en kviksølvfri klinik.
Det nye tilskud betyder, at prisen på dine flerfladede plastfyldninger i kindtænder er blevet 88.76 kr. lavere.
Læs om diverse tilskudsmuligheder

Vi sætter fokus på sundhed og livskvalitet

Foråret er lige om hjørnet, og efter en lang og mørk vinter har mange igen lyst til at fokusere på sundhed. Det gælder også tænderne og deres sundhedstilstand.

Vi har i 2008 lavet 250 tandimplantater og er igen blevet bekræftet i, at det er en fantastisk behandling, vi tilbyder her på klinikken.

Mange har kunnet smide deres løse proteser væk og har igen fået faste tænder. Andre har fået deres smil tilbage efter et slag eller en ulykke, og endnu flere har fået forbedret deres tyggeevne, fordi de har fået erstattet manglende kindtænder.

Al forskning viser, at det betyder rigtig meget for sundheden at kunne tygge sin mad ordentligt. En god tyggeevne medfører en bedre optagelse af føden og giver derfor også en bedre fordøjelse. Faste tænder og et smukt smil giver øget selvværd og dermed også øget livskvalitet. Læs mere om implantater her.

Fokussanering – hvad er det?

Vi får af og til henvist patienter fra hospitalet med anmodning om en tandmæssig fokussanering før en større behandling. En sådan fokussanering udføres før strålebehandling for kræft på hoved og hals, ved kemoterapi eller før indsættelse af kunstige hjerteklapper og ved andre medicinske tilstande, hvor man mistænker, at sygdommen kan have en tandmæssig årsag.

Fokussanering betyder, at patienten skal undersøges og have fjernet alle betændelsestilstande i tænder og tandkød. Et godt eksempel herpå er fjernelse af en rodbetændelse i en tand – uanset om den giver symptomer eller ej.

Vigtig er det også at vide, at patienter, der tidligere har fået indsat kunstige hjerteklapper, tilhører en risikogruppe. Derfor skal de altid behandles med forebyggende antibiotika ved tandbehandling. Det er bl.a. derfor, at vi altid opfordrer vores patienter til at oplyse os om evt. sygdomme og medicin.

Vi vil løbende informere om dette emne, ligesom du altid er velkommen til at stille os spørgsmål.

Digital røntgen

Vores røntgenapparater er efterhånden så præcise og begrænsede i deres strålefelt, at det i dag ikke kræves, at man har beskyttelseskrave på ved røntgenoptagelser hos tandlægen. Mange undersøgelser viser, at strålepåvirkningen ved moderne røntgenudstyr er så lille, at den ikke anses for skadelig.

Tidligere skulle patienter have en særlig krave på under røntgenoptagelser, men denne er ikke længere nødvendig. Der er naturligvis stadig en vis stråling i forbindelse med røntgenoptagelser, og derfor overvejer vi altid nøje, om et røntgenbillede er nødvendigt. Røntgenoptagelser på gravide bør så vidt muligt undgås.
Læs mere her


Nyt tilskud fra sygeforsikringen Danmark
Der er godt nyt om tilskud fra Sygesikringen Danmark til implantat behandling. Vi har her på klinikken længe efterspurgt, at tilskuddet på implantater fulgte tilskuddet på kroner, således at der ydes tilskud til en opbygning på et nyt tandimplantat på samme måde, som der altid er blevet ydet tilskud til en opbygning på en eksisterende tandrod.

Tilskuddet er nu endelig blevet en realitet og i ”Danmarks” brochure kan du finde det som tilskud til ”endelig abutment”. Det nye tilskud udløser kr. 1100 i gruppe 1 og kr. 250 i gruppe 5.

Det betyder, at du på et enkelttandsimplantat inkl. røntgen og bedøvelse nu får hele kr. 4918,50 i tilskud. Hvis du skal have lavet en implantat bro betyder det rigtig meget, idet du får 1100 kr. ekstra for hvert implantat, du får indsat i kæben.

Kontakt os til en hver tid, så vi kan lave et individuelt overslag til dig.

Vi har ansat nyt personale. Ny tandlæge pr- 1 september, Marco Scimemi Jensen. Ny tandplejer pr 1. oktober er Karin Serup. Hun tiltræder i et års vikariat, bl.a. for at dække Marie Alexandersen, som er gået på barsel. Pr. 1. Oktober er Malene Madsen blevet udlært som klinikassistent . Hun er samtidig tiltrådt i en fast stilling her på Grundtvigsvej. Se mere her.

Ondt i hovedet - spændingshovedpine

Læs mere her

Spectro Shade
- et nyt redskab til farvebestemmelse af tandkroner

Vi har her på klinikken indkøbt et nyt redskab til farvetagning ved fremstilling af tandkroner. Nu er det slut med svære valg og langsommelige processer, når man skal finde frem til den rigtige farve til en tandkrone eller en plastfyldning.
Spectro Shade er let at håndtere og hele processen varer kun et øjeblik.

Mundstykke og digitalt kamera føres til munden til den pågældende tand og ved et enkelt tryk på en knap fremkommer billede og alle relevante data om tanden på apparatets lille fingertouch skærm. Herfra kan oplysninger om tandes form, farve, gennemskinnelighed mm. overføres til klinikkens computer og sendes sammen med aftryk af tanden eller videresendes pr. e-mail direkte til vores teknik laboratorium. 

Det giver langt større tryghed ved farvevalget for både tandlæge og patient, når man f. eks. vælger at få lavet en udenlandsk krone.

Hvad mener vi om mundskyllemidler!

Reklamerne i tv og i dagspressen kan ofte være svære at gennemskue; ikke mindst når det gælder mundskyllemidler. Der findes i dag flere typer af mundskyllemidler på markedet.

SB12 kan modvirke dårlig ånde. Det virker ved at påvirke bestemte bakterier, der sidder bagest på tungen og i dybe tandkødslommer. Det henvender sig specielt til folk med paradentose, hvor denne bakterietype er fremherskende.

Listerine, Aquafresh og øvrige mundskyllemidler (f.eks fra Colgate, Zendium mm) giver umiddelbart en god og frisk ånde. De kan anvendes flere gange om dagen efter behov.
De indeholder næsten alle sammen fluor, dog i så små mængder at det ikke har nogen forebyggende virkning mod huller i tænderne.
Fælles for ovenstående midler er, at de ikke fjerner bakterierne eller slår dem ihjel. Man kan altså ikke skylle sine tænder rene med disse midler, og de må derfor kun betragtes som et tiltag mod dårlig ånde, og her ville en gang tandbørstning og børstning af tungen have samme effekt.

Klorhexidin er det eneste mundskyllemiddel som virker bakteriedræbende. Vi anbefaler brugen af dette i forbindelse med operationer i mundhulen, hvor tandbørstning ikke kan eller må finde sted. Det må kun bruges på anvisning fra tandlægen eller tandplejeren, idet længere tids brug kan være skadelig og give svampeangreb, da mundhulens normale bakterieflora også påvirkes. Husk altid, at mundskyllemidler ikke kan erstatte den daglige hjemmetandpleje i form af tandbørstning med fluortandpasta samt brug af tandtråd, tandstikkere eller mellemrumsbørster.

Spørg os til råds, hvis du er i tvivl, for vi vil gerne have, at vores fyldninger, kroner og implantater holder længst muligt!

Sammenhæng mellem paradentose og hjertesygdom (iskæmisk)

Ifølge en afhandling af tandlæge Karen Geismar (februar 2008) er der en alvorlig risiko for, at paradentose kan medvirke til iskæmisk hjertesygdom hos personer under 60 år. Iskæmisk hjertesygdom er en fællesbetegnelse for blodprop i hjertet og forskellige former for hjertekrampe (angina pectoris) forårsaget af åreforkalkning i kranspulsårerne og reduceret blodtilførsel og energiforsyning til hjertemuskulaturen.

Der er altså mange gode grunde til at holde sit tandkød sundt. Den indlysende grund er selvfølgelig, at du bevarer dine tænder og et smukt smil hele livet, men paradentose kan altså også påvirke helbredet generelt. Endnu en rigtig god grund til at få behandlet sin paradentose hos vores tandplejere.

Læs mere om vores paradentosebehandling her.

Klinikassistenter og tandrensning

Sundhedsstyrelsen har nu åbnet mulighed for, at klinikassistenter kan lave tandrensninger, når de har gennemgået et både teoretisk og praktisk kursus. Her på Grundtvigsvej har vi allerede haft 2 dygtige klinikassistenter på kursus. Det er Rikke Andersen og Khadijeh Ayoubi, der på fineste vis bestod både den teoretiske og den praktiske del af kurset.  Dette åbner op for endnu større fleksibilitet på vores arbejdsplads til glæde for mange af vores patienter.

3 tandplejere og 2 nye klinikassistentelever
fra 1. september 2008

Vores tandplejer Marie Alexandersen er vendt tilbage efter endt barselsorlov pr. 1. september.  Vi er glade for at have hende tilbage på klinikken, og vi glæder os over, at vores patienter igen har mulighed for at blive behandlet af Marie. Da vi har stor tilgang af nye patienter, har vi valgt at udvide vores tandplejerstab, og tandplejer Eva Svenningsen, som har været barselsvikar for Marie, er således blevet fastansat fra 1. september.

Karina Rosbech Christensen går på barsel d. 17.10. 2008. Vi har været meget glade for Karinas hjælp her på klinikken og ønsker hende alt mulig held og lykke fremover.

Anne Spogard vender tilbage fra barsel efter nytår og fremadrettet vil vi således have tre dygtige tandplejere på vores klinik.

Vi siger også velkommen til Malene Madsen og Mahsa Pouraskari, som begge har valgt at færdiggøre deres uddannelse til klinikassistenter hos os.

Fokus på det smukke smil
Som led i den løbende udvikling inden for æstetisk tandbehandling - deltager klinikken løbende på diverse kurser og seminarer - bl.a ved Scandinavian Academy og Esthetic Dentistry`s 10 år´s jubilæum i Bergen.
Her blev vi præsenteret for nyeste viden og teknikker, der har til formål at skabe et naturligt og smukt tandsæt, der passer til den enkelte patients ansigtsform.

Førstehjælpskursus
Hele klinikkens personale er autoriseret til at udøve professionel førstehjælp. Via et kursus udbudt af Falck, har alle deltaget på et 6 timers praktik forløb i hjertemassage og kunstigt åndedræt.
Vi ved, at hurtig og kompetent hjælp har meget stor betydning for den syge eller tilskadekommende. Det er baggrunden for, at alle på klinikken har fået denne kompetence.